Read Jaegersborg.pdf text version

300 Krondyr

Hjortene former landskabet

Dyrehaven ville ikke se ud, som den gør uden de mange dyr. Hjortevildtet spiser alle de planter, blade og små træer, som de kan komme til. Det giver frit udsyn under trækronerne og åbne sletter. Et mindre antal dyr i Dyrehaven ville betyde at de åbne sletter ville gro til. Flere ville derimod betyde, at landskabet ville blive mere åbent. Da Frederik d.III i sin tid skabte Dyrehaven, var det for at kunne gå på jagt. I dag fastholdes antallet af dyr for at fastholde et bestemt landskabspræg.

022-1204 (1. udgave 1970, rev. 2010). Layout og kort: Parabole ApS. Tegninger: Poul Andersen. Hjortetegninger: Jeppe Ebdrup. Tryk: Scanprint A/S. Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006

Dyrehavens tre hjortearter

Se selv

Velkommen til Jægersborg Dyrehave

Jægersborg Dyrehave

Hjortene færdes i flokke

Hind

Hjort

Det giver tryghed, idet mange par øjne og ører opdager en fare hurtigere end et par. Flokkene varierer i størrelse fra nogle få dyr til flere hundrede. Tilsammen tæller de ca. 2000 dyr fordelt på tre forskellige hjortearter. Handyr og hundyr med kalve lever adskilt det meste af året undtagen i brunsttiden, hvor kønnene mødes.

Kronhjorten er den største af hjortene. Hinder med deres kalve holder mest til i den sydlige del af Dyrehaven, mens hjortene hovedsagelig holder til i den nordlige del. Der findes også hvide krondyr, som ikke er albinoer.

Pas på hjortene

De fleste hjorte frygter mennesker. De flygter, når vi kommer for tæt på. Men pas på alligevel, for i sjældne tilfælde, kan en hjort føle sig så presset, at den går til angreb. Læs mere herom på: www.nst.dk. Få regler bør overholdes. Så er det helt trygt at gå tur i Dyrehaven året rundt. · Holdafstandtilhjorteogforsøgaldrigatfodredem · Medbringaldrigenløshund · Røraldrigvednyfødtekalve

Offentlig transport til Dyrehaven. S-tog: Klampenborg st. Kystbanen: Klampenborg st. - Skodsborg st. Buslinier: Se på www.movia.dk. Ridning er tilladt, når der medbringes gyldigt ridekort. Ridekort købes via www.nst.dk. Hunde skal føres i snor af hensyn til vildtet og publikum. Telte, bål og grills i selve Dyrehaven er ikke tilladt. Se kortet for at finde bålpladser uden for Dyrehaven. Øvrige retningslinier for færdsel og ophold: se www.nst.dk. Naturvejledere arrangerer ture og står til rådighed med forslag til aktiviteter på Naturstyrelsens arealer. Se tilbuddene på www.nst.dk. Læs om Dyrehaven på www.nst.dk. Reserver friluftsfaciliteter på www.udinaturen.dk. Dyrehaven forvaltes af Naturstyrelsen, Hovedstaden. Find flere oplysninger på www.nst.dk. I uopsættelige tilfælde i weekender ringes på tlf. 23 73 02 00.

Jægersborg Dyrehave

1600 Dådyr

Oplevelser med hjorte året rundt

Då Hjort Februar-maj: Hjortene taber deres gevir (kastestænger) hvert år. I løbet af foråret vokser et nyt gevir frem. Hjortene kæmper i denne periode ofte med forbenene. Det nye gevir bliver større år for år. Kastestængerne er skovens ejendom. Maj-juni: Ca. 700 kalve fødes i denne periode. De første dage ligger kalvene gemt i højt græs indtil de er hurtige nok til at følges med flokken August: Hjortenes gevir er udvokset. Den beskyttende hud ­ basten, der har omgivet geviret i vækst løsner sig. Hjortene "fejer" deres gevir mod træer og buske og "renser" derved geviret for hud. September-oktober: Det er brunsttid for krondyr. Dyrehavens sydlige del er skueplads for de fleste brunstkampe. De fuldvoksne hjorte opretter et brunstterritorium og fordriver andre hjorte herfra. Samtidig prøver de at lokke hinder ind i området. September-januar: Hjortevildtet afskydes. Hver sommer fødes ca. 700 kalve i Dyrehaven. For at holde antallet af dyr på 2000, må der om vinteren skydes et tilsvarende antal dyr. Det foretages under store sikkerhedshensyn af få rutinerede skytter, ansat på skovdistriktet. Det velsmagende kød sælges til private og til vildthandlere. Oktober-november: Det er brunsttid for dådyr. De største og stærkeste hjorte indfinder sig på en fælles brunstplads nogle hundrede meter sydvest for Eremitageslottet. Hver hjort forsvarer sit lille territorium. Dåerne opsøger brunstpladsen og vælger sig en mage. Hold afstand til dyrene. November-april: Hjortevildtet fodres hver dag med hø, havre, majs og roer, som fordeles til dyrene på foderpladser flere steder i Dyrehaven.

Dåvildtet færdes ofte i meget store flokke på Eremitagesletten. Dåvildt forekommer i tre farver: sorte, hvide og røde.

100 Sikaer

Vandreture nr. 22 Serien "Vandreture" er foldere over udvalgte naturområder, som bl.a. fås på biblioteker og turistbureauer eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Hind

Hjort

Sikavildtet er lidt mindre end dåvildtet. Sommerpelsen er rødbrun med hvidgule pletter. Vinterpelsen er ensfarvet mørkebrun, som på tegningen.

www.nst.dk · Tlf.: 7254 3000

Re

Skodsborg st. 1,5 km. Strandmølle port

Tjørnevej

Svenskevej

Wessels minde Stampe dam

Engv

ej

S

sk ven

eve

j

Jægersborg Dyrehave

Strandmøllekro

Jægersborg Hegn

Fem ture til Dyrehaven

Fem områder til fem forskellige ture er beskrevet her.

Ælde og forfald

Når man går tur i Dyrehaven ser man mange træer, der er døde af alderdom, og som er fyldt med huller og svampe. Dyrehaven er udpeget som naturskov og her går beskyttelse af naturen forud for at dyrke træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for publikum. Mange væltede træer, som ikke ligger i vejen, får også lov at ligge. Derfor kan man i Dyrehaven opleve mange hulrugende fugle, svampe og insekter af den slags, som kun findes i gamle træer. De ældste levende træer er mere end 400 år gamle.

Stampen

Rådvad Kro

Mathildebro

Ås

ti

Røde bro

Mølleåen og møllebyerne

C

i

rovej

Signaturforklaring

Offentlig vej, -åben for motorkørsel Skovvej -motorkørsel IKKE tilladt Skovspor, sti Ridesti Skov Mose / rørsump Slette / eng Dyrket mark Sø / vandløb Bebygget område Grillområde Dyrehavehegn Parkering Bålplads Primitiv overnatningsplads Lejrplads (reserveres)

A

B

Stam

Stampeskov

rke

Vildthus

sti

pesti

Vandrer hjem Radvad port

Rødeb

Vild

t

st hus

Mølleåen snor sig gennem skoven på sit sidste stræk ud til Øresund. (A) Stampedam, (B) Raadvaddam og (C) Strandmølledam er opdæmninger af Mølleåen. Ved mølledammene findes folderen "Mølleådalen fra Lyngby til Øresund" og forklarende skilte til en tur langs Mølleåen - en spændende historie om, hvordan den første industri i Danmark opstod.

Mølleaen

Stampe marken

Kandelabereg

ilde Math stie n

Golfklubhus

Ra

d

vad

sti

Chau

sseen

Spring-forbi port Hvidtjørnesletten bivej

Skov- og Naturstyrelsen

Vandreture i Statsskovene nr. 49

Eremitagesletten - åben slette fra Hjortekær til Øresund

Eremitagesletten var tidligere marker til landsbyen (D) Stokkerup, som blev nedlagt da Chr.V. skulle bruge området til parforcejagt. (E) Eremitageslottet er opført i 1736 under Chr.VI til hvilestunder under de anstrengende parforcejagter. Skulpturer af forskellige mytologiske figurer pryder slottets facader bl.a. Diana, som er jagtens gudinde. (F) Ved Chr.V´s Eg (forsiden) fik kongen i 1698 måske et dødbringende slag af en hjort, da han ville dræbe den med sin hirschfænger. (G) På Hvidtjørnesletten vokser tjørnebuske, som er flere hundrede år gamle. Buskene er forvredne og deforme af hjortenes bid - et meget specielt landskab.

Hegnsvej

Hjorte kær

Skydeeg

G

Sp

rin

o gf

r

Tvende hus Stokkerup

Råd vad

Iglehul

Mines høj

Hjortek

ærvej

.E Ndr

i re m

tag

Hjortekær port

eve j

Golfbane

vej

Eremitage Chr.V. eg vildthus

F

Kronprins Frederiks eg

For Jægersborg Hegn findes Vandretursfolder nr. 49

Englændereg

Trepile port

Trepilevej

Stokkerup eg Fort eg Trepile eg

Toilet Restaurant / traktørsted Gravhøj Statsejede ejendom Privatejet ejendom De røde porte

Hjerte hul

Eremitage slottet Stokkerup kær

E

Magasin dam

Erem

itagevej

Fortunens Indelukke uden hjortevildt

Fortunens Indelukke er adskilt fra den del af Dyrehaven, hvor vildtet færdes. Her er skoven mere tæt og ufremkommelig, fordi træer, buske og andre planter kan vokse i fred for vildtet. Indelukket giver en spændende kontrast til en tur i den øvrige Dyrehave.

j

eve

ng

Ko

N o r dr e Sko v

B

Alle

ns Københav

parke

Hotel Fortunen

Hjorte dam

Fuglesangsø

Grams plantage Røde- Enghaven port Kongekilden Ordrup krat Studenter kilden

Klampenborg Galopbane

Købe

Fortun

stien

Konge Dronninge port port

nhav n

Fortun port

Dr

on

nin

v ge

ej

Hjortekilden

Fortunvej

Piil & Co

Ravneeg

Kilde sø

Dyrehavs Bakken

Materiale plads

n B li

de

Hjorte kilde eg

Allé

Fortu n

s ti e n

Slette

Hjortekærsvej

Mandehovedvej Langs Hegnet

Sdr.

Vesthus port

Vesthussti

Kastanie Alle

j eve ad

Kastanie Alle

ej rkv Ma

D

Kuppel eg

19

Flade Vand

Hørsholm E55 E47

Øresund

Ulvedalene - bakker, dale og masser af gravhøje

Ulvedalene er Dyrehavens mest kuperede terræn, dannet i istiden. Her ligger (H) gravhøjene tæt. (I) Djævlebakken er et attraktivt sted, når der er faldet sne. Sommerhalvåret byder indimellem på friluftsteater ved Ulvedalsegen.

n ee ss au Ch

Da lve

Tingstedet

j ve

n Kristia

Birkerød 16

Trørød Jægersborg Hegn

Præstesletten

Vorteeg

Stille vand

j

Schimmelmanns Vildthus Skovridergård

Tarbæksti

Tarbæk port

Farum

Holte Virum

Jægersborg Dyrehave

Gentofte

Von Langens Plantage - det mest besøgte hjørne af Dyrehaven

Von Langen var en tysk skovekspert, som i 1764 tog initiativ til at plante ny skov. I Dyrehaven og i hele Nordsjælland var skovene ved at forsvinde. Under de mere end 240 år gamle træer, som Von Langen plantede, er der nu plantet nye generationer af træer fordelt i flere store hegn. Hegnene skal stå i ca. 50 år før træerne kan modstå hjortevildtets bid og fejning med gevirerne.

Dousbad mose

Fodervejs eg Dousbad vildthus

En konge på parforcejagt

En stor flok hunde jager afsted med et vildt og skrækslagent dyr. Efter hundene følger rytterne. Det jagede dyr segner af udmattelse efter flere timers jagt. Kongen stiger af hesten og dræber byttet med en lang dolk ­ en hirschfænger. Det er parforcejagt. I 1669 besluttede Frederik d.III, at der skulle indhegnes et stykke skov og hjortevildt fra nær og fjern blev drevet til skoven, som nu hed Jægersborg Dyrehave. Veje som ovenfra set mødes i stjerneformation blev anlagt. Det skulle blive kongernes private jagtområde de næste hundrede år, men samtidig starten på en skov, hvis særpræg alle besøgende sætter stor pris på i dag. Der har været offentlig adgang til Dyrehaven siden år 1756.

sholm svej

Ul

ve

da

lsv

ej

Tøjreslags vildthus

Bla Bomme

e All

Herlev

Ballerup

København

Kors hul

Ulvedals eg

I

Kæmpegrav

svej

Kir

seb

ær

Røde Cottage

Cottage Parken

Gule Cottage Klampenborg port

Mathildes

H

Teate rsti Kirsten Pils kilde

Peter Lieps hus epsvej Peter Li

ti

Hj te or de kil ve j

S

Re

ho Christians

lmsvej

Strandvejen

Ermelunds sletten

Klampenborgvej

0 0,5 km

1 ha 1 km

Sk

j ovve

Information

2 pages

Report File (DMCA)

Our content is added by our users. We aim to remove reported files within 1 working day. Please use this link to notify us:

Report this file as copyright or inappropriate

336077


Notice: fwrite(): send of 207 bytes failed with errno=104 Connection reset by peer in /home/readbag.com/web/sphinxapi.php on line 531