Read Sexologi.indd text version

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

Dissektion af testikel og hulige indre kønsorganer

Sexologi

Maila Walmod Klasse 1.3 HTX Roskilde I grupe med Patrick og Simon

Afleveringsdato: 14. marts 2008

1

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

Indholdsfortegnelse:

1 Formål: 2 Teori: 2.1 Kvindens indre kønsorgan er 2.1.1 Skeden 2.1.2 Livmoderhalsen 2.1.3 Livmoderen 2.1.4 Æggestokke og aggeledere 2.2 Kvindens hormomforhold 2.2.1 Menstruationscyklus 2.2.1.1 FSH 2.2.1.2 LH 2.2.1.3 Østrogen 2.2.1.4 Progesteron 2.2.2 Ændringer ved graviditet 2.2.3 Ægcellers dannelse 2.3 Mandens kønsorganer 2.3.1 Sædcellers dannelse 2.4 Mandens hormonforhold 2.5 Befrugtning 3 Forsøg: 3.1 Forsøgsbeskrivelse 3.2 Materialer 3.3 Metode 4 Resultater: 4.1 Soens indre kønsorgan 4.2 Testikel fra orne 4.3 Ovarier i lysmikroskop 4.4 Placering på torso 4.5 Konklusion 5 Kildehenvisning: s. 9 s. 10 s. 11 s. 11 s. 12 s. 12 s. 9 s. 9 s. 9 s. 3 s. 3 s. 3 s. 3 s. 4 s. 4 s. 5 s. 5 s. 6 s.6 s. 6 s. 6 s. 6 s. 7 s. 7 s. 8 s. 8 s. 3

2

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

1 Formål:

Formålet med dissektion af hulige og hanlige kønsorganer fra grise er at give et billede af deres struktur og funktion. De minder en del om menneskers kønsorganer og deres placering i kroppen redegøres for i rapporten. Desuden skal rapporten give indblik i æg- og sædcelledannelse, befrugtning og hormonforhold i kroppen. Dette kan der læses om i næste afsnit, der omhandler teori omkring kvindens indre kønsorganer, kvindens hormonforhold, befrugtning og ægceller samt mandens kønsorganer og sædceller.

2 Teori:

2.1 Kvindens indre kønsorganer: Kvindens indre kønsorganer indbefatter livmoderen, livmoderhalsen, skede, æggestokke og æggeleder. De er alle beliggende i underlivet i bughulen og dette er illustreret på figur 1:

figur 1

2.1.1 Skeden: Skeden, vagina, er den første del af alle pattehundyrs indre kønsorganer. Den er en forbindelse til livmoderen fra den ydre del af kroppen. Det er i skeden at manden under samleje indføre penis, og det er igennem skeden at menstruationsblod udskilles og børn fødes. Skeden er formet som en cylinder, og en kvindes skede er opbygget af elastiske muskler som ved spænding eller afslapning kan regulere størrelsen af skeden, så den 1: æggeleder, 2: urinblære, 3: kønsben, 4: g-punkt, 5: klitoris, 6: urinåbning, 7: skedeåbning, 8: ovarie, æggestok, 9: tyktarm, tilpasses næsten enhver penisstørrelse. Under 10: livmoder, 11: livmodertappen, 12: livmoderhalsen, 13: seksuel ophidselse udvides skeden i både længde endetarm, 14: endetarmsåbning og størrelse. I den ene ende bliver fører skeden ud i livmoderhalsen og i den anden ud til den ydre del ved skedeåbningen. Skedeåbningen er ofte delvist lukket med en lille membran, kendt som mødommen, der som regel brister ved første samleje, men der kan være andre grunde til a den er bristet.

figur 2

2.1.2 Livmoderhalsen: Her forbindes øvre del af skeden med livmoderen. Livmoderen snævrer ind ned mod skeden og det er den nedre indsnævring, der kaldes livmoderhalsen, på latin cervix (se figur 2). Også denne har cylindrisk struktur som skeden, og den stikker igennem forsiden af skedevæggen, (se figur 1), mens den resterende del ligger over skeden. Åbningen her kaldes livmodermunden. Indersiden af livmoderhalsen er dækket af en række små huller, kaldet krypter, der ved samleje udskiller et basisk sekret, som beskytter sædceller mod skedens sure miljø, så de kan overleve et midler3

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

tidigt ophold. Det er nemlig kun nogle dage før ægløsning at livmodermundens slimhinde fortyndes så sædceller kan passere. Livmodermunden er normalt dækket af en tyk, sur slimhinde, der umuliggør passage for sædcellerne og fremmedlegemer samt beskytter mod infektion. Nogle dage før menstruationen vil den øgede mængde østrogen i kvindens krop (se afsnit 2.2, Kvindens homonforhold) bevirke at slimhinden fortyndes og får en mere neutral pH-værdi. Det er her sædcellerne kan passere og komme ind i livmoderen og videre til æggestokkene, hvor et æg kan befrugtes (se afsnit 2.5, Befrugtning). Efter ægløsningen vil slimhinden igen fortykkes og blive mere sur. Ved menstruationen vil slimhinden åbne lidt så æg og menstruationsaffald kan udskilles. 2.1.3 Livmoderen: Livmoderen, latin: uterus, er et muskuløst hulrum i forlængelse med skeden, hvori et befrugtet æg kan udvikle sig til et barn. ("Utero" på figur 3) Fra toppen af livmoderen leder æggelederne ud til æggestokkene (se næste afsnit). Det meste af livmoderen er glat muskelvæv, men den indre side af livmoderen er beklædt med en slimhinde, som et befrugtet æg kan sætte sig fast i. Slimhinden bliver udskilt ved menstruationen sammen med ægget, hvis dette ikke er befrugtet. Hvis der sker en befrugtning af ægget, vil dette sætte sig fast i slimhinden og begynde at vokse. Et resultat af en befrugtning kaldes en zygote, og denne vil derefter gennemgå celledelinger og til sidst blive til et foster i kvindens mave.

figur 3

2.1.4 Æggestokke og æggeledere: Æggelederne forbinder æggestokke med livmoder. (På figur 4 figur 4 ses æggestokke, ovary, æggeleder, fallopian tube, og livmoder, uterus.) Æggelederne er to smalle rør, der i kvinders krop har en diameter på 0,5 cm i diameter og en længde på omkring 10-15 cm. Under ægløsning bevæger et modent æg sig fra æggestokkene ud i æggelederne mod livmoderen. De består af slimhinde og fimrehår i en glat muskulatur, der er rørernes vægge. Ved peristaltiske bevægelser transporteres ægget ned til livmoderen. Det er oftest i æggelederen at befrugtningen foregår, og hvis det sker vil det befrugtede æg, også kaldet zygoten, forblive i æggelederen et par dage inden det bevæger sig ned i livmoderen, hvor det sætter sig fast (se afsnit 2.5, Befrugtning). Æggestokkene kaldes også ovarier og er der, hvor æggene produceres, opbevares, modnes og frigives. De findes altid i par og man kan sige at de svarer til mandens testikler, (se afsnit 2.3, Testikler). Det er små knudrede, ovale kirtler, der i størrelse minder om et par store mandler. 2.2 Kvindens hormonforhold: Hormoner er kemiske stoffer, der regulerer kroppens funktioner og kombination med nervesystemet. Hormoner laves i såkaldte endokrine kirtler, der derefter afgiver hormonerne til blodet, så de transporteres rundt i kroppen hen til de steder, hvor de skal virke. Hypofysen er en vigtig hormonproducerende kirtel, der sidder i hjernen i delen, der kaldes hypothalamus. Hormonudskillelsen foregår ved

3: gruppe steroide hormoner, der fungere som primære kbindelige kønshormon. Mest almindelige er østradiol, østriol og østron. http:// no.wikipedia.org/wiki/Østrogen. 4: side 140

4

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

"feed-back-systemer" (uddybes i dette afsnit). I puberteten begynder hypofysen at udskille FSH og LH (se afsnit 2.2.1.1 FSH, og afsnit 2.2.1.2, LH) som sætter modningen af henholdsvis æggestokke og testikler igang hos piger og drenge. Produceringen af FSH og LH skyldes neurohormonet Gn-RH, der dannes i hypothalamus, som påvirker hypofysen til at starte produktionenen og førnævnte to overordnede hormoner, FSH og LH. Reguleringen af udskillelsen af hormonerne styres af henholdsvis positiv og negativ feedback. Dette kan beskrives ligesom i "Biologibogen"4: Negativ feedback: "Hvis en forøgelse af hormon A fremmer produktionen af stoffet B, vil en forøgelse af stoffet B hæmme produktionen hormonet A" Positiv feedback: "Ved positiv feedback vil ormonet A fremme produktionen af stoffet C, som fremmer produktionen af A." Hos kvinder er fællesbetegnelsen for kvindelige hormoner østrogen eller østrogener3, der dannes i follikelcellerne og i det gule legeme. Koncentrationen varriere efter menstruationscyklusen og for at sikre at befrugtning og fostorets udvikling forløber problemfrit, kræves et fint samspil mellem overordnede hormoner fra hypofysen, LH og FSH, og østrogen og progestoron fra æggestokkene. 2.2.1 Menstruationscyklus: En menstruationscyklus varer gennemsnitligt 28 dage, men kan variere. Den opdeles i fire faser: menstruationsfasen, follikelfasen, ægløsning og lutealfasen. Starten på menstruationsblødningen indikerer overgangen fra en cyklus til den næste. Blødningerne kommer når et æg ikke er blevet befrugtet, hvorved det gule legeme ikke fortsætter produktionen af østrogen og progesteron. Reduceringen af disse stoffer i kroppen bevirker, at livmoderslimhinden udstødes. blødningerne er en blanding af blod (ca. 35-40 mL sammenlagt), slim og sekret. Menstruationsfasen er den periode, hvor menstruationen forløber. Allerede her starter modningen af et nyt æg, da mængden af FSH i kroppen stiger og stimulerer folliklens vækst, og mens det vokser produceres østrogen. Østrogen har en negativ feedback på FSH, hvorved den stigende mængde østrogen hæmmer FHS-produktionen, så koncentrationen falder i sidste ende af follikelfasen (se bilag 1). Herefter er FSH-koncentrationen lav i resten af menstruationscycklusen, hvorved der ikke dannes nye follikler.Den høje østrogen-koncentration øger ved positiv feedback produceringen af LH. LH får folliklen til at briste, så der sker en ægløsning. Det er omkring ægløsningen at LH-koncentrationen topper, mens den er nogenlunde stabil ellers i cyklusen. Ægløsningen sker på ca. 14. dagen i menstruationscyklusen. Efter denne stimulerer LH det gule legeme til at starte produktion af østrogen og progesteron i den såkaldte lutealfase. Disse to stoffer har negativ feedback på FSH og LH, hvorved en ny follikel ikke begynder at modnes endnu. Hvis ægget ikke er befrugtet går det gule legeme til grunde og produktionen af østrogen og progesteron stopper, hvorved der ikke længere er negativ feedback på FSH og LH, der nu sætter modningen af en ny follikel i gang. Hvis det er befrugtet fortsætter det gule legeme produktionen af østrogen og progesteron. Herved bevares slimhinden i livmoderen og menstruationen udebliver. Her bevares det gule legeme fordi det befrugtede æg starter produktion af hormonet HCG (humant chorion gonadotropin), der stimulerer det gule legeme til at fortsætte produktionen af de to stoffer. 2.2.1.1 FSH: FSH er forkortelsen for Follikelstimulerende hormon. Det er et af de overordnede hormoner, der likelstimulerende hormoner dannes i hypofysen. Via blodet sender hormonet signal til æggestokkende, der starter produktion af 5

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

østrogen. Dette bevirker en udvikling og vækst af æg i øggestokkene. Hos mænd medvirker FSH til dannelsen af sædceller i tekstiklerne. 2.2.1.2 LH: LH er forkortelsen for Luteiniserende hormon. Det er ligeledes et af de overordnede hormoner, der ner ner, dannes i hypofysen. Hos kvinder signalerer hormoet ægløsning, udvikling af det gule legme, produktion af progesteron i det gule legeme og produktion af østrogen i follikelceller og i det gule legeme. 2.2.1.3 Østrogen: Østrogen produceres af celler omkring folliklen og stoffet får folloklen til at vokse og sørger for at den er fyldt med østrogenholdig væske. Stoffet er desuden medvirkende til stimulering af livmoderslimhindens vækst samt de ydre tegn på kønsmodning i form af bryster, fedtlag og kønsbehåring. 2.2.1.4 Progesteron: Progesteron øger slimproduktionen i livmoderslimhinden samt bevarer den. Danner desuden en tyktflydende slim i skede og livmoderhals. 2.2.2 Ændringer ved graviditet: Som nævnt i afsnittet om menstruationscyklusen, ændres hormonproduktionen, hvis et æg befrugtes. Man kan kort resumere, at ved befrugtning fortsætter det gule legeme produktion af østrogen og progesteron som hæmmer FSH og LH og bevarer livmoderslimhinden. Den negative feedback på FSH forhindrer at et nyt æg sættes til modnes. Livmoderen gøres gennem menstruationscyklusen klar til at modtage det befrugtede æg. Østrogen fremmer celledelingerne i livmoderslimhinden og øger blodtilførslen. i follikelfasen starter østrogenen påvirkningen af livmoderslimhinden og i lutealfasen, der starter efter ægløsningen, fortsætter produktionen af østrogen med fortsat påvirkning af slimhinden, og progesteron fra det gule legeme sætter produktion af et kulhydratholdigt sekret igang fra kirtler. Dette sekret er næring til det befrugtede æg. Østrogen og progesteron har også effekt på et andet sekret, der dannes i livmoderhalsen. Dette er normalt tyktflydende, men ved påvirkning af østrogen bliver det mere tyndflydende. Den høje koncentration af østrogen omkring ægløsningen, gør det muligt for sædcellerne at passere slimen. Herefter vil progesteron fortykke slimen så fosteret er beskyttet mod infektion. Ved befrugtet æg fortsætter det gule legeme produktionen af progesteron, hvorved den tykke slim forsegler, så hverken bakterier eller nye sædceller kan komme op i livmoderen til ægget. Da befrugtningen som oftest foregår i æggelederne, tager det 3-5 dage før ægget når livmoderslimhinden, hvor det kan sætte sig fast. efter 5 dage er ægget blevet en såkaldt blastocyst, en celleklump med et væskefyldt hulrum, der indlejres i livmoderslimhinden. Herefter begynder det ydre cellelag i blastocysten at producere hormonet HGC, der stimulerer det gule legeme til fortsat at producere østrogen og progesteron. Denne funktion overtager moderkagen efterhånden og herefter sker et kraftigt fald i HGC og det gule legeme går til grunde. 2.2.3 Ægcellers dannelse: Ved fødslen indeholder ovarierne i pigens krop omkring 1-2 millioner umodne ægceller, hvoraf onkring 400.00 er tilbage, når pigen når puberteten. Omkring 400 vil modnes og sætte menstruationen i gang og kun et par stykker vil blive befrugtet og blive til nye mennesker. Æggene modnes i follikler , der består af hormonproducerende follikelceller og selve ægget. Folliklen modnes og ligger øverst i ovariet til ægget er helt modent. Så springer folliklen og det frigjorte æg føres via æggelderne mod livmoderen.

figur 5

6

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

En ægcelle, som er den kvindelige kønscelle, indeholder halvt så mange kromosomer som en normal celle, den er haploid. Dette er fordi sædcellen kommer med den anden halvdel. 2.3 Mandens kønsorganer Mandens kønorganer skal i samspil med figur 3 nervesystem og hormoner levere sæd til befrugtning af en kvindes æg. Her er testiklerne (17) mandens primære kønsorgan. Her dannes sæd samt det mandlige kønshormon. Testiklerne ligger i pungen (18), da der her er omkring 35 graders celsius, hvilket er den optimale temperatur for sædprodution. Muskler i pungen kan regulere placeringen i forhold til kroppen så den rigtige temperatur opretholdes. I testiklerne ligger sædrør, som i udfoldet udgave vil være omkring 300 meter lange. Mellem sædrørerne ligger leydig-celler, der producerer det mandlige kønshormon testeteron. Sædceller dannes ved meiose frqa stamceller, og efter dette føres de til bitestiklerne (16), hvor de oplagres og modnes. Fra bitestiklerne føres sædcellerne via sæ- 1. urinblære, 2. kønsben, 3. penis, 4. svulmelegeme, 5. glans, 6. forhud, dlederne (15), der munder ud i urinrøret 7. urinrørsmunding, 8. colon sigmoideum, 9. endetarm, 10. sædblære, ved blærehalskirtlen, prostata. Denne har 11. ductus ejaculatorius, 12. prostata, 13. Cowpers kirtel, 14. endetarmsåbning, 15. sædledere, 16. bitestikel, 17. testikel, 18. pung størrelse som en kastanje og fra denne kirtel tilføres et mælkeagtigt sekret, der øger sædcellernes aktivitet. Fra sædblærerne (10) tilføres sæden en basisk sædvæske, der er fyldt med vitaminer og kulhydrater. Cowperske kirtlen udskiller sidst en basisk slim, der renser urinrøret for urenheder inden sæden skal pacere. Desuden hjælper de basiske væsker med at neutralisere den sure væske, der findes i skeden. Alt dette kaldes samlet sæd. Både urin og sæd ledes ud gennem urinrøret, der munder ud i den synlige urinrørsmunding (7). Urinbæren (1) har en muskel, der lukker for urinen, når sæden strømmer ud. Ved erektion fyldes penis' (3) svulmelegemer (4) med blod. Dette er en forudsætning for at samleje an gennemføres. En penis indeholder tre svulmelegemer, der fyldt med blod gør penisen stiv. Blodet forhindres i at løbe tilbage ved hjælp af en ringmuskel, der lukker de tilførende vener. Efter ejakulation, udløsning, bliver penisen igen slap, da blodet forlader svulmelegemerne. 2.3.1 Sædcellernes dannelse: Sædceller består af et hoved, hvor 23 enkelte kromosomer er, et midter, er stykke, hvor der er mitokondrier, som giver sædcellen energi ved respira, mitokondrier tion samt en hale, som ved hjælp af bølgebevægelser gør det muligt for sædcellen af svømme (se billede til højre). Ligesom ægcellen har sædcellen halvdelen af kromosomerne. Dette kaldes en haploid menneskecelle. Her er der en af hver af de 22 autosomer cellerne indeholder samt et kønskromosom. Ægcellen har den anden halvdel samt et X-kromosom, som er det kvindelige. Sædcellen har eten et X- eller et Y-kromosom. Hvilket et af 7

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

dem afgør kønnet af fosteret. Hvis det er et X-kromosom, bliver det kommende barn en pige, hvis det er et Y, bliver det en dreng. På hovedet af sædcellen er der desuden nogle enzymer, der hjælper til at bryde gennem æggets membraner. Sædceller dannes ved meiose, så de bliver haploide, ud fra stamceller i sædrørerne. 2.4 Mandens hormonforhold: De to overordnede hormoner, FSH og LH, stimulerer henholdsvis produktionen af sæd og produktionen af testoteron. Forhøjet koncentration af testoteron har negativ feedback på Gn-RH, der hæmmes, hvorved mængden af LH i blodet også sænkes. Dette holder testoteronen i balance. Fra puberteten og frem dannes sædceller i mandens testikler. Testoteron, som dannes i leydig-cellerne stimulerer udviklingen af stamceller til nye sædceller, der derefter modnes. Mangel på dette stof vil sædceller medføre sterilitet. FSH er også nødvendigt for at kunne producerer sæd. Testoteron giver også grundlag for ydre kønsmodning med kropbehåring, ændring af stemmeleje, muskelstyrke samt sexlyst. 2.5 Befrugtning: Ved samleje inden for 24 timer efter ægløsning kan ægget befrugtes. Når manden under samlejet får udløsning kommer sæden op i kvindens skede. Her er slimhinden fortyndet af østrogenen i forbindelse med ægløsningen og sædcellerne kommer op i livmoderen og videre op i æggeledderne, hvor befrugtningen foregår. Sædceller kan overleve i livmoderen og æggeledderne i 4-5 dage. Når en sædcelle er trængt igennem æggets membraner, forstærkes disse straks, så andre sædceller ikke kan trænge ind. Heretfer begynder celledelingen og i løbet af 5 dage har ægget bevæget sig ned til livmoderen hvor det sætter sig fast, samtidig med at det har delt sig så det nu er en blastocyst. Blastocysten indlejres helt i livmoderslimhinden og udvikler sig herefter til et foster.

8

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

3 Forsøg

3.1 Forsøgsbeskrivelse: I forsøget dissikeres en svinetestikel og en sos indre kønsorganer. Her er der taget billeder til at understrege, hvad der tales om. Vi skal se på forskelle og ligheder mellem grises og menneskers kønsorganer. 3.2 Materialer: Til forsøget er følgende brugt: · · · · · · · 3.3 Metode: 1. Iagttag og tegn den ydre form af soens indre kønsorganer og navngiv de enkelte strukturer. 2. Skær organerne igennem og beskriv deres opbygning. 3. Skær testiklen igennem. Iagttag og tegn hvad du ser. Navngiv det du kan se. 4. Se og tegn preparater af ovarier i lysmikroskop og navngiv de forskellige strukturer. 5. Undersøg og beskriv organernes placering på kroppen. Testikel fra orne Indre kønsorganer fra so Skalpel Dissektionsbakke Lysmikroskop Præparater Torso

4 Resultater

4.1 Soens indre kønsorganer: Det vi på et menneske kalder en livmoder, er på en so en bør, og æggeledderne hedder børhorn. livmoder ør Her ses en bør inden der er skåret i den. På billedet er sat navn på de forskellige dele. Her skal man lægge mærke til de snoede børhorn som er en væsentlig forskel fra kvinders indre kønsorganer. Hos mennesker er æggeledderne lange, tynde rør. De snoede, tykke børhorn skyldes behøvet for at føde flere unger. Grise får mange unger og de befrugtede år ligger da på række i børhornene mens de udvikles. Dette får mennesker ikke og har derfor anderledes æggeleddere. 9

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

Her til venstre er et ovarie skåret fra. I form ligner det ikke helt et menneskes, da de er mere glatte og aflange. Her ses også tydeligt folliklerne inden i som små blære under hinden.

Til højre ses børen indvendigt. Her er den skåret op på langs så man kan se indersiden. På samme måde som den menneskelige livmoder er det blot et cylinderformet muskuløst hulrum. 4.2 Testikel fra orne: Her er størrelsen helt klart en forskel. En testikel fra en orne er 3-4 gange så stor som et menneskes. Her ses testiklen. Der er skåret et stykke af så man kan se hvordan den ser ud inden i (det mørkerøde område). Sædrørrerne, der ligger der er så små at de ikke var mulige at se. Her er al den hud der ligger rundt om normalt skåret af og ligger som en klump nederst. Det lysere område over pincetten er bitestiklen.

Til højre ses tydeligere bitestiklen, der holdes med pincetten. Ud over størrelsen er ornens testikel meget lig et menneskes.

10

Maila Walmod 4.3 Ovarie i lysmikroskop:

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

Det var ikke muligt at tage billeder af, hvad vi så i mikroskopet, men dette billede taget fra nettet, minder meget om. Her er det store lyse område i højre side hulrummet i folliklen og i midten ses ægget. Rundt om ægget og hulrummet ses follikelceller.

4.4 Placering i torsoen: I min gruppe fik vi desværre ikke taget billeder af torsoen til at illustrere følgende udmelding om placeringen af kvindens indre kønsorganer samt mandens kønsorganer: Kvindens kønsorganer: De indre organer ligger i underlivet under tarme og mavesæk. Bagved går halebenet ned (se figur) og foran sidder skambenet. Der er således knogler foran og bagved. Desuden er hofteskålen og tilhørende knogler rundt om de indre organer i underlivet, som kønsorganerne er en del af. Mandens kønsorganer: Mandens kønsorganer er mest synlige uden for kroppen og det, der ikke er ydre kønsorganer, ligger som kvindens i underlivet under tarme og mavesæk. Ligeledes er der knogler rundt om, men de fleste af mandens kønsorganer er ydre og sidder mellem benene.

Kvindens kønsorganer Mandens kønsorganer

11

Maila Walmod

Klasse 1.3 Dissektion af hanlige og hunlige kønsorganer

Biologi C

4.5 Konklusion: Vi har altså undersøgt og observeret, at selvom der er mange ligheder mellem grises og menneskers kønsorganer, er der alligevel væsentlige forskellige naturen har tilpasset. Den tydligste er soens børhorn, der er snoede og tykke - designet til at kunne have flere forstre. Vi er altså tilpasset til hver sin ting og det ses på organerne.

5 Kildehenvisninger:

Biologibogen s. 134-145 http://da.wikipedia.org/wiki/Livmoder http://da.wikipedia.org/wiki/Æggeleder http://da.wikipedia.org/wiki/Æggestok http://sv.wikipedia.org/wiki/Fornix_vaginae http://www.ssi.dk/sw889.asp?pnr=781 http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/003708.htm http://da.wikipedia.org/wiki/Kvindens_kønsorganer http://da.wikipedia.org/wiki/Progesteron http://da.wikipedia.org/wiki/Kønshormon http://da.wikipedia.org/wiki/Østrogen http://da.wikipedia.org/wiki/Skede_%28kønsorgan%29 http://da.wikipedia.org/wiki/Mandens_kønsorganer http://da.wikipedia.org/wiki/Penis http://da.wikipedia.org/wiki/Erektion

12

Information

Sexologi.indd

12 pages

Find more like this

Report File (DMCA)

Our content is added by our users. We aim to remove reported files within 1 working day. Please use this link to notify us:

Report this file as copyright or inappropriate

744236