Read grundh_t_fakt_partipol.pdf text version

Tematekst

Hvilke faktorer ligger til grund for et partipolitisk standpunkt?

Martin Ingemann Hansen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Horsens Gymnasium

Den svenske politolog Björn Molin opstillede i 1965 en model for undersøgelser af baggrunden for partiers valg af standpunkt. Den er siden hen blevet modificeret og udvidet, men den grundlæggende idé er stadig den samme. Modellen skelner mellem fire baggrundsfaktorer: en interessefaktor, en opinionsfaktor, en parlamentarisk faktor samt en senere tilføjet personfaktor. De enkelte faktorer udelukker ikke hinanden, men indgår alle i varierende grad i politikernes overvejelser. Modellen er ikke en forklaringsmodel, men en model, der kan fungere som skema, når et partis stillingtagen underkastes en politologisk undersøgelse. Interessefaktoren er det hensyn som et parti må tage til sit eget ideologiske grundlag, samt de kernevælgereog støtteorganisationer, hvis interesse partiet varetager. Den konservative kulturminister Brian Mikkelsens kamp

Figur 1. Modificeret udgave af Molins model til undersøgelse af partiers stillingtagen.

Ideologi Interesser Popularitet Kontinuitet Samarbejdspartnere Modstandere Troværdighed Personfaktor Sympati

Note: I forhold til Björn Molins oprindelige model er her tilføjet en personfaktor samt ydre faktorer. For at øge modellens anvendelighed, er der desuden fjernet et mindre antal mellemtrin.

Interessefaktor

Opinionsfaktor Ydre faktorer Strategi Parlamentarisk faktor

Valg af standpunkt

154

for en kulturkanon kan ses som et eksempel på interessefaktorens indflydelse. Kanonens kulturbærende funktion faldt således i fin tråd med det kulturbevarende konservative bagland. Opinionsfaktoren dækker over de vælgerstrategiske hensyn. På den ene side må partiet forholde sig til, hvorvidt et givent standpunkt nyder popularitet blandt vælgerne. Anders Fogh Rasmussens og Venstres skift af standpunkt i forhold til velfærdsstaten er et eksempel. På den anden side kan partiet ikke bare indtage et populært standpunkt, hvis det strider imod tidligere standpunkter. Det vil af vælgerne opleves som en brud på den politiske kontinuitet og i sidste ende blive opfattet som utroværdigt. Derfor måtte Anders Fogh Rasmussen forberede sin accept af velfærdsstaten over en længere periode, for ikke at fremstå som utroværdig i forhold til hans tidligere mere libarale standpunkter. Den parlamentariske faktor dækker over de forhandlings- og alliancestrategiske hensyn, som et parti må tage over for politiske samarbejdspartnere og modstandere. Der kan ofte være standpunkter, som et parti ikke kan indtage, fordi det strider imod samarbejdspartnerens standpunkt. Under Nyrup-regeringen i 90'erne kunne Socialdemokraterne ikke justere deres standpunkt i forhold til indvandringspolitikken, da et sådant skifte ville kollidere med Det Radikale Venstres syn på indvandringspolitikken. Ligeledes er der standpunkter, der kan give et strategisk fordel i forhold til mod-

standeren. Socialdemokraternes midlertidige overtagelse af Fogh-regeringens skattestop er et eksempel. Endelig er der personfaktoren. En partileder er af vælgerne og af kolleger udstyret med en given portion troværdighed og sympati. En høj troværdighed giver en politiker bedre muligheder for at indtage upopulære, men "nødvendige" standpunkter. Ligeledes vil politiske ledere med en høj grad af troværdighed også have nemmere ved at indgå forlig med andre politikere på upopulære områder. Et eksempel på det modsatte er forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der på grund af et brudt valgløfte om efterlønnen, fik ødelagt sin personlige troværdighed i forhold til vælgerne. Det underminerede efterfølgende Nyrups gennemslagskraft overfor vælgerne. Ligeledes kan politikernes personlige sympatier og antipatier spille ind. Der er ganske enkelt politikere, der ikke kan arbejde sammen, hvorfor muligheden for at ændre standpunkt i retning af et kompromis begrænses. Dynamikken i modellen leveres af de ydre faktorer. Det antages således, at ingen standpunkter ændrer sig, med mindre der sker ændringer i de ydre faktorer. Det kunne fx være en meningsmåling, som ændrer politikernes opfattelse af vælgernes ønsker; en EU-traktat, som sætter gang i en ideologisk diskussion; en mediesag, der udfordrer en ministers ledelsesevner; en økonomisk rapport, der kræver indgreb eller et folketingsvalg, der ændrer i de parlamentariske styrkeforhold.

155

Information

2 pages

Report File (DMCA)

Our content is added by our users. We aim to remove reported files within 1 working day. Please use this link to notify us:

Report this file as copyright or inappropriate

922036